LOADING

Type to search

Tags: ,

Interview: Rupert Sheldrake

Jens Christian Hermansen 1. september 2018
Share

Videnskaben vs. Gud 

Interview med den britiske biolog, Rupert Sheldrake 

Ifølge den britiske biolog Rupert Sheldrake er der ved at opstå et nyt holistisk verdensbillede inden for videnskaben. Kosmos har været i London og besøge ham til en dialog om videnskab, Gud og tiden i dag. 

Rupert Sheldrake er pioner. Igennem snart fire årtier har han forsket i grænseområdet mellem videnskab, filosofi og spiritualitet. Det har givet ham mange kritikere, men det har også skabt stor interesse for hans arbejde langt uden for biologiens kredse.

Som ung forsker tilbage i 1960’erne og 70’erne havde Sheldrake en lovende karriere foran sig. Han publicerede i ledende videnskabelige tidsskrifter og var ansat ved et af de absolutte topuniversiteter i verden, Cambridge Universitet i England. Han kunne have valgt en mere konventionel karriere. I stedet valgte han at rejse til Indien for at udforske en holistisk vision for videnskaben og for livet. 

Kosmos har været i London og besøge ham til en dialog om videnskab, Gud og tiden i dag. Det var ikke let at få et interview, for han er en ombejlet herre og må desværre takke ’nej’ til det meste, som han undskyldende fortalte os. Nedenstående er et uddrag.

Den mest kontroversielle videnskabsmand på jorden

I snart fire årtier har Sheldrake arbejdet på at udvikle en mere holistisk tilgang til videnskaben, særligt biologien. I 1981 udgav han sin første bog om dette, A New Science of Life. Bogen blev samme år anmeldt i Nature, et af de førende videnskabelige tidsskrifter, under titlen: ”A book for burning?” (da. ”En bog til afbrænding?”). Siden da har Sheldrake været genstand for heftige angreb fra de såkaldte skeptikermiljøer i England og USA, som ser ham som en ”kætter” mod videnskaben. Han har imidlertid også modtaget positiv respons fra kollegaer og er af nogle blevet set som ”et visionært geni på linje med Darwin og Einstein”. Meget rammende har en amerikansk journalist betegnet ham som ”den mest kontroversielle videnskabsmand på jorden.”

Kort om Rupert Sheldrake

Rupert Sheldrake, født 1942, er en verdenskendt britisk biolog, ph.d. og tidligere forsker ved Cambridge Universitet i England. Han er særlig kendt for sine teorier om morfiske felter og morfisk resonans, som indebærer en idé om et levende univers med egen hukommelse. Han har også forsket i bevidsthed og i uforklarlige fænomener som fx telepati hos dyr og mennesker. Han er forfatter til en lang række artikler og bøger, har deltaget i flere tv- og radioudsendelser, og så er han i dag en af de skarpeste kritikere af den moderne naturvidenskab, som han mener er dybt dogmatisk. Det anerkendte schweiziske Duttweiler Institut placerede i 2013 Sheldrake blandt de 100 mest indflydelsesrige tænkere i verden.

Videnskaben vs. Gud 

Jens Christian Hermansen: Jeg vil starte med spørgsmålet om Gud. Tror du på Gud?

Rupert Sheldrake: Ja, jeg tror på Gud. Min tro på Gud stammer i høj grad fra egne oplevelser, oplevelser af at være forbundet med en bevidsthed, der er langt større end min egen. Og jeg tror, at ved ”Gud” forstår jeg en bevidsthed, der er større end vores egen, og som ligger bag hele universet og bag al bevidst liv i det. Selvfølgelig opfatter jeg ikke Gud som en mand med et hvidt skæg, der sidder på en sky. Mange mennesker har et barnligt billede af Gud, og de siger: ”Jeg tror ikke på Gud”. Når jeg taler med mine ateistiske venner, og mange af mine venner er ateister, så siger jeg: ”Hvad er det for en Gud, som du ikke tror på?”. Den Gud, som de ikke tror på, er en Gud, som jeg heller ikke tror på – du ved, en eller anden form for maskulin ingeniøragtig figur uden for universet, som designer verdens maskineri og så trykker på startknappen. 

Vi har i løbet af de sidste århundreder set en forvandling af samfundet fra et, hvor så godt som alle troede på Gud, til et samfund, hvor Gud spiller en lille eller slet ingen rolle i menneskers hverdagsliv. Hvad er det største problem med det ateistiske verdensbillede, som du ser det?  

Det største problem med det ateistiske verdensbillede er, at det simpelthen ikke er sandt. Ifølge ateismen er der ikke er nogen form for bevidsthed større end menneskets, ingen bevidsthed eller ånd derude. Vores idéer om Gud eller engle er bare kulturelle konstruktioner, som eksisterer i det menneskelige sind og derfor i hjernen. De er bare inde i hovedet. Ateister ser det som deres job at befri folk fra disse illusioner – det at folk går rundt og tror på noget, som ikke eksisterer. Men de gør bare den antagelse, som har være bygget ind i videnskaben siden det 17. århundrede, at hele den materielle verden er bevidstløs. Videnskaberne er i dag domineret af en materialistisk ideologi, og materialisme er ikke videnskab. Det er en række antagelser om naturen. Så ateismen er et trossystem, og det er et trossystem, som er dybt deprimerende. Det siger, at hele verden dybest set er meningsløs. Evolutionen er ikke på vej noget sted hen. Det er ren tilfældighed. Universet er ikke på vej noget sted hen. Det er meningsløst og formålsløst. Din bevidsthed er intet andet end din hjerne, og når du dør, så bliver det hele udslettet. Det er et dybt deprimerende verdensbillede. Det er ikke en overraskelse, at det dominerende psykologiske problem i Vesten er depression, og depression i massiv grad. Vi har millioner og millioner af mennesker, som tager antidepressiv medicin. Hvis du har et deprimerende verdensbillede, så mener jeg ikke, at det er overraskende.   

Nye tendenser i filosofi og videnskab

Når du siger, at ateismen ikke er sand, kan vi så udforske denne påstand på en videnskabelig måde? Er det muligt at undersøge dette trossystem mere videnskabeligt? 

Det er interessant, for det ateistiske trossystem er faktisk ved at forandre sig for øjnene af os. På grund af det svære problem med at forklare bevidsthed i dag er et voksende antal ateister ved at blive panpsykister. Det vil sige, at de tror, at der er en form for psyke eller bevidsthed selv i atomer og elektroner, at materien ikke er fuldstændig bevidstløs. Panpsykisme – ”pan” betyder overalt, ”psyke betyder sjæl. Der er en form for mentalitet eller sjæl i alle ting. Grunden til, at de gør det, er, at hvis de siger, at der er en form for bevidsthed i elektroner og i atomer og i molekyler og i celler, så er tilstedeværelsen af bevidsthed i mennesker ikke længere et form for mirakel. Så der er en generel bevægelse nu blandt bevidsthedsfilosoffer og materialister i retning af at indføre panpsykisme, som i virkeligheden er en opdateret form for animisme – den opfattelse at vi lever i en levende verden, at hele universet er i live. De fleste af dem har ikke tænkt igennem, hvad det vil sige, når de diskuterer elektroners bevidsthed osv. Det er alt sammen temmelig akademisk. Jeg mener, at den bedste måde at se implikationerne på er at tænke på muligheden af store tings bevidsthed såsom solen. Jeg mener selv, at hvis man indfører et panpsykistisk verdensbillede, så er det rimeligt at antage, at solen er bevidst og stjernerne. Og at hele galaksen måske har en bevidsthed på et højere niveau end stjernerne, som er som celler i galaksens krop. Og hvis hele galaksen har en bevidsthed, hvorfor så ikke hele kosmos? Og så er vi inde i et teologisk argument, for hvis hele universet er bevidst, er denne bevidsthed så Gud?    

Du drager ret vidtrækkende konsekvenser af panpsykismen. Kan man ligefrem tale om, at Gud er på vej tilbage? 

Den idé, at der er en bevidsthed hinsides og mere rummelig end vores egen, mener jeg, er sand for enhver ordentlig gennemtænkt panpsykisk doktrin. Hvis man tager panpsykismen langt nok, hvis galakser har en form for psyke eller bevidsthed, hvis galaksehobe har en psyke eller bevidsthed, hvad så med hele universet? Og hvis hele universet har en form for bevidsthed, så er vi tilbage ved det spørgsmål, vi har diskuteret: er det så Gud, eller er der også et element af guddommelig bevidsthed, som overskrider universet såvel som gennemtrænger det? Hvis solen er bevidst, for eksempel, så ville solens bevidsthed gennemtrænge hele solsystemet, som er som solens krop. Og solen ville være vidne til, hvad der skete her på jorden. Solens bevidsthed ville være del af galaksens bevidsthed, som ville være vidne til, hvad der skete i galaksen. Så vi er del af stadig større former for bevidsthed. Og nu kigger vi bare på den fysiske verden, som omgiver os, uden at gå op på niveauer, som måtte ligge hinsides denne. Så jeg mener, at panpsykisme leder os til idéen om stadig større niveauer for bevidsthed, ikke bare et niveau men mange.  

Er der en sammenhæng mellem det levende, bevidste univers, du her beskriver, og dit tidligere empiriske og videnskabelige arbejde? Er de to ting forbundet? 

Jo, ser du, mit videnskabelige arbejde har i høj grad handlet om at finde en mere holistisk tilgang til levende organismer i naturen. Jeg er ikke alene om at søge et mere holistisk verdensbillede. Det har stået på længe. Den filosof, der mest tydeligt har udtrykt det, var Alfred North Whitehead i 1920’erne. I stedet for at se universet som en maskine, er det bedre at se det som en organisme. Det giver endnu bedre mening i lyset af den ny evolutionære kosmologi. Universet begynder meget småt og gror og udvikler sig, og efterhånden som det gror og udvikler sig, dannes der nye former og strukturer i det. Det er slet ikke som en maskine, men meget lig et foster eller en plante, der vokser. Og i stedet for naturlove, mener jeg, at vi kan tale om, at universet har vaner. Det er en del af det, jeg arbejder med. En anden del er at sige, at vores bevidsthed ikke bare er aktivitet i vores hjerne. Vores bevidsthed minder mere om systemer af felter, som strækker sig udover vores hoveder. Det er ligesom en mobiltelefon, som har et elektromagnetisk felt i sig, men dette felt er ikke kun i selve telefonen. Det strækker sig usynligt udenfor den, og det er derfor, at mobiltelefoner virker. Og det er derfor, at fænomener som fornemmelsen af, at nogen stirrer på dig, finder sted – når folk ved, at der er nogen, der kigger på dem, selvom den person er bagved dem og ikke larmer. Inden for den materialistiske videnskab siger man, at det bare er en illusion, og at det er overtro. Men jeg har lavet masser af eksperimenter, og det har også andre, som viser, at dette er virkeligt. 

Hvor er vi på vej hen i dag?

Hvor ser du os 10, 15 eller 20 år fra nu? Ser du et nyt verdensbillede opstå inden for videnskaben? +Ja, det gør jeg. Jeg ser et helt nyt holistisk verdensbillede opstå inden for videnskaben selv, efterhånden som materialismen bliver optrævlet. Mange af dogmerne i det 20. århundredes materialistiske videnskab er allerede ved at miste fodfæste inden for videnskaben selv. Takket være ”the Human Genome Project” (globalt samarbejde om kortlægning af menneskets arvemasse, red.) kan vi nu se, at gener slet ikke kan forklare så meget, som man troede de kunne. Neo-darwinisme (den dominerende evolutionsteori i det 20. århundrede, red.) handler om gener, genpopulationer og selektiv udvælgelse af gener, som tilfældigt muterer. Det spiller en rolle for arv og evolution, men det er ikke længere den dominerende forklaring, som det så ud til, da Richard Dawkins skrev sin bog, The Selfish Gene (i 1976, red.). Det er forfærdeligt gammeldags nu, og biologien har bevæget sig videre. Bevidsthedsfilosofien er ved at bevæge sig videre fra dogmatisk materialisme. Det er derfor, at vi oplever denne genoplivning af panpsykisme inden for videnskaben. Jeg mener, at der på alle disse måder er et mere holistisk syn, der er ved at opstå inden for videnskaben. Inden for lægevidenskaben er der en bevægelse i retning af en mere holistisk medicin, og jeg tror, at et mere holistisk syn på videnskab vil hjælpe på denne proces.

Hvorfor har vi overhovedet brug for et nyt verdensbillede? Vil det gøre nogen praktisk forskel for os?

At bryde ud af det materialistiske dogmatiske trossystem tror jeg er meget, meget vigtigt for videnskaben. Det er det trossystem, der ultimativt ligger bag den økologiske krise. Det er ikke blot et akademisk spørgsmål. Måden vi relaterer til verden på og til vores omgivelser på er et spørgsmål om vores overlevelse som menneskehed. Vi behandler naturen som intet andet end en samling råmaterialer, som vi kan udnytte økonomisk. Verden er intet andet end et mekanisk system af bevidstløs materie, som er hele det moderne verdensbillede, og som er udtrykt af alle regeringer i verden gennem ideologien om økonomisk vækst og udvikling. Dette er en selvdestruktiv kurs for menneskeheden. Vi har brug for at vågne op og komme til fornuft. Det er ikke bare en akademisk luksus. Det er et spørgsmål om nødvendighed. 

Tags: