LOADING

Type to search

Common Goal

Peter B 3. april 2018
Share

Sådan vil man ændre fodboldverdenen, og derved gøre verden til et bedre sted!

Den danske fodboldtræner Kasper Hjulmand er blevet en del af Juan Matas bevægelse Common Goal. FC Nordsjælland-træneren donorer en pct. af sin løn til velgørenhed og håber, at han sammen med Manchester United-stjernen og andre ligesindede kan være en modvægt til de dårligdomme, der plager den moderne fodboldverden

Manglende moral i fodboldverdenen
Kasper Hjulmand udtaler bl.a. til Ekstra Bladet, ”at spillere og agenter, sportsdirektører og trænere, klubber og forbund træffer beslutninger styret af kommercielle hensyn, grådighed og manglende moral. Det handler om at tjene flest muligt penge hurtigst muligt uden tanke på noget andet”.

Et fantastisk modsvar
Manchester Uniteds verdensstjerne, den lille og sympatiske 29-årige spanier, Juan Mata fik efter et besøg i Mumbais slum bolden til at rulle, da han i sensommeren startede velgørenhedsorganisationen Common Goal.

Idéen er, at man donerer minimum én pct. af sin løn til velgørenhed, og prominente navne som Mats Hummels, Giorgio Chiellini og Kasper Schmeichel har valgt at følge trop.

– Tanken er, at vi kan gøre det i fællesskab, og der er startet en bevægelse, som kan gøre en kæmpe forskel. Jeg ser den som et fantastisk modsvar til den tendens, der er i fodboldverdenen.

– Der er startet en modvægt til grådigheden og den dårlige moral. Her handler det om at give noget til andre, og jeg tror virkelig, at det kommer til at gøre gavn, siger Kasper Hjulmand til Ekstra Bladet.

Den del af lønnen, som FC Nordsjælland-træneren giver til Common Goal, har han besluttet, skal gå til projekter inden for tre områder af FN’s 17 mål for bæredygtig udvikling: Uddannelse, rent vand og lige ret for kønnene. For nok vil Mata, Hjulmand og de andre på holdet gøre fodboldverdenen til at bedre sted, men først og fremmest er formålet at gøre verden til et bedre sted.

Man vil gerne skabe fremtidens rollemodeller, og Mata spiller en rolle som en af nutidens.

Kilde: ekstrabladet.dk, den 1. april 2018

Common Goal

Common Goal er en velgørenhedsbevægelse, der bliver drevet af streetfootballworld. Den blev lanceret med hjælp fra fodboldspilleren Juan Mata fra Manchester United. Han var den første, der donerede minimum en pct. Af sin løn.

Man kan som Goal-støtte selv bestemme og ens tilskud skal gå til et specifikt velgørenhedsprojekt inden for fodbold eller overlade til organisationen selv at fordele pengene.

P.T. er der mere en 120 velgørenhedsprojekter, som spænder ligestillingsprojekter i Indien til integration af flygtninge i Tyskland.

Målet og drømmen er, at én pct. af fodboldindustriens samlede omsætning kommer til at gå til sådanne fodboldprojekter.

Du kan læse mere om Common Goal her.

Tags:
Peter B

Redaktør på Kosmos Magazine

  • 1