LOADING

Type to search

Sådan får du kærlighed med et nyt perspektiv

Jens W. Pedersen 18. april 2018
Del

Mange har svært ved at lykkes med relationer og parforhold, fx pga. vrede. Her får du et bud på, hvordan svære følelser transformeres ved at antage et nyt perspektiv, der forandrer ”tankeklimaer” og påvirker både følelses- og kærlighedsliv i en bedre retning. Sådan et nyt perspektiv er ikke selv-suggestion som i positiv tænkning, men bygger bl.a. på empati og indsigt i, hvordan vi skaber vores egen skæbne.

I december inviterede jeg en række venner og bekendte på café. I den måned har mange af os jo rigeligt med sociale arrangementer i forvejen, og en del svarede ”måske”. Flere andre sagde dog, at de ville deltage. Det skulle foregå en søndag, men på selve dagen melder den ene efter den anden fra, og det ender med, at der ikke kommer en eneste.

I sådan en situation kan vi få ondt af os selv. ”Hvorfor skal det gå ud over mig?”, spørger du måske, fordi du føler dig uretfærdigt behandlet eller oplever det som om, at verden er imod dig.

Hvad er et tankeklima?

Således også i mit tilfælde. Jeg tænkte bl.a. noget a la: ”Jeg er åbenbart ikke ret populær, siden de alle melder fra”. Sådanne mindreværdige tankeformer kan betegnes som et mørkt “tankeklima”. Der var også et andet tankeklima i spil, som hidrører fra moralske forestillinger om, hvad der er ”ordentlig opførsel” – i relation til det følte jeg mig forurettet og tænkte: ”Hvordan kan de alle sammen tillade sig at melde fra”.

Herunder skal vi se på, hvordan den slags svære tanker og følelser kan forsvinde som dug for solen.

Tankeklimaer

Martinus omtaler bl.a. tankeklimaer som ”viljebefordrende forestillinger” og skriver desuden, at de 6 grundenergier (instinkt, tyngde, følelse, intelligens, intuition og hukommelse) udgør en slags atmosfære for jeget. Denne atmosfære rummer billedlig talt både “solskin og gråvejr, regn og tørke, snesjap og slud, storm og stille, vulkaner og jordskælv, med andre ord, den danner forskellige slags “klimaer” i jegets bevidsthed eller tankeverden. Vi kan derfor kalde disse “klimaer” for “tankeklimaer”. Disse er bedre kendt i den daglige tilværelse under begreberne: glæde, sorg, angst, længsel, fanatisme, ærgerrighed, hovmod, hidsighed, had, griskhed, forelskelse, skinsyge, misundelse samt mange flere.” LB 2, st. 442-44.

Jeg bruger Martinus’ begreb om tankeklimaer, fordi jeg synes det er meget velvalgt, da vejrfænomener har en påfaldende evne til at beskrive og symbolisere sindstilstande. I den forbindelse bruger jeg fx ”som dug for solen”, fordi nye perspektiver på livet kan virke på samme måde som morgensolens lysende og varme stråler, der får kulden og mørket til at forsvinde.
Som jeg forstår begrebet, så er et tankeklima en bestemt måde at tænke på, der har afgørende indflydelse på vores humør og adfærd samt på, hvad vi udsender og tiltrækker.

Min daværende sindstilstand

Før vennerne meldte fra, havde jeg allerede i samme uge haft flere andre oplevelser, jeg tolkede som svigt eller afslag, og som gjorde, at jeg følte mig meget lille.

Jeg husker tydeligt, hvordan jeg tænkte: ”Ja, det er sådan en weekend”. Halvt om halvt forventede jeg nemlig vennernes afbud. De overraskede mig i hvert fald ikke, og på en måde passede de perfekt ind i den indre atmosfære, som dominerede mig i de dage. Dagen før det planlagte cafébesøg, skrev jeg følgende i min dagbog, som med al tydelighed viser, hvilken sindstilstand jeg befandt mig i:
”Jeg har haft et par rigtig dårlige dage, hvor jeg synes, at alt går galt.
Det startede torsdag med talkshow, hvor jeg følte mig meget usikker. Jeg er jo ikke vant til at tale for forsamlinger. Men egentlig gik det godt nok med selve interviewet, men så kom der et par op, som talte om det bevidste parforhold, og det virkede bare som om, at publikum blev meget mere fanget af det. Så jeg følte at deres var meget bedre, at mit var ligegyldigt, og at jeg var helt overflødig, og jeg fik bare lyst til at kravle ned i et hul.
Men jeg er jo ikke vant til det, så det er naturligt, at jeg ikke tager publikum med storm.
Men så er der også noget andet, som går mig på, for i går chattede jeg frem og tilbage med Maria, som var vært, og spurgte til, hvordan hun havde oplevet det. Og det var egentlig meget fint, og hun satte ord på det på en god måde.
Altså, min egen usikkerhed og frygt for ikke at slå til, den kan hun jo ikke gøre så meget ved. Den prøver jeg selv at rumme og være i så godt, jeg kan.
Men så spurgte jeg hende om noget andet vedr. en historie, hun fortalte mig i torsdags om en fyr, der krævede at komme på date med hende. Og det svarede hun ikke på. Jeg tænkte, at hun måske havde overset mit spørgsmål, så jeg spurgte en gang til, og hun har stadig ikke svaret. Fuldstændig tavshed. Og det forvirrer mig og gør mig ked af det.”
Så vidt dagbogsopslaget.

Mine tanker kredsede altså omkring frygt for ikke at slå til, mindreværd, forurettelse samt det at føle sig lille og overset. Det er det, jeg med inspiration fra Martinus kalder for et tankeklima. Og det er vel ikke så underligt, at ens humør er dårligt, når den slags tanker kører rundt i hovedet.

Indre-ydre korrespondance

Teoretisk set kunne det være en tilfældighed, at alle de afbud lige præcis faldt sammen med, at jeg i forvejen befandt mig i sådan en negativ sindstilstand. Men jeg opfattede det som ikke-tilfældigt, bestilt, styret eller planlagt.
Personligt oplever jeg det ofte sådan, at der er sammenhæng imellem det indre og det ydre, dvs. imellem, hvordan jeg har det, og hvad der så rent faktisk sker i verden omkring mig. De to ting passer ofte sammen, og derfor kan jeg også til en vis grad forudsige, hvad der sker i mit liv.

Jeg forbinder det også med begrebet om ”karma” eller at ”lige tiltrækker lige”. Det du sender ud, kommer tilbage til dig, så hvis du fx smiler til andre, er der en god chance for, at de smiler tilbage. Hvis du er venlig og betænksom, vil du nok også som regel opleve, at du får det samme igen osv..
Hvis du derimod har tendens til at blive forurettet, sur, vred o.lign., så skal det også nok lykkes dig at komme ud for netop den type af begivenheder og hændelser, som vækker de følelser i dig.

Og hvis du har tendens til at tro, at du ikke er noget værd, så skal det nok også vise sig, at du får erfaringer og oplevelser, som bekræfter dig i netop det.
Man kunne også i den forbindelse tale om ”selvopfyldende profetier”. Således serverer livet tilsyneladende netop de retter for os, som vi selv har bestilt. Men hvordan bestiller du den ret? Det gør du i kraft af dit tankeklima og af de adfærdsformer, du har, i relation til dig selv, andre mennesker og livet som helhed.

Sådan forandres følelser i kraft af nye perspektiver

I den situation, hvor jeg altså fik det ene afslag efter det andet, blev det tydeligt for mig, at der var tale om ”bestilt arbejde”, dvs. at jeg modtog min egen karma. Jeg forsøgte ikke at stritte imod eller bekæmpe den, men bød den faktisk velkommen.

Befriet for min tilskyndelse til at føle mig uretfærdigt behandlet og bebrejde noget eller nogle andre for min skæbne, blev jeg helt opløftet. Det er måske nok en sær glæde, men jeg var glad for, at jeg i den situation fik indblik i min egen karma.

Jeg oplevede det også som en form for kommunikation med livet, hvor jeg blev belært om dets måde at fungere på.

Det virker opløftende, fordi jeg får på fornemmelsen, at jeg kan dirigere livet i en given retning. Ikke sådan at jeg blot kan knipse med fingrene og få det, som jeg vil, men sådan forstået, at jeg er bevidstgjort om, hvordan jeg skaber min egen skæbne. Jeg er ikke bare et blad, der blæses hid og did for skæbnes vinde, men er samtidig vinden, der blæser.

I artiklens indledning omtalte jeg to mørke tankeklimaer, som relaterede til mindreværd og forurettelse. Men nu kan jeg i stedet opregne nogle helt andre tankeformer, der fungerede som solskin i min indre atmosfære:
Det første kunne kaldes ”skæbneforståelse”, som altså er et klima, der hidrører fra, at ens egen skæbne opleves som forståelig og meningsfuld.
For det andet indgik empati. Jeg kunne levende forestille mig, at mine venner i den måned havde for meget på programmet, så de trængte nok til ro og alenetid. Når du forstår, hvorfor andre gør, som de gør, så behøver du ikke at tage et afslag personligt. Empati modvirker således både forurettelse og mindreværd.

Desuden indgik et helt tredje element, som jeg også meget ofte har registreret, når noget går mig imod. Nemlig at det inderst inde passer mig godt. Den dag var jeg træt og uoplagt, så da jeg nu i stedet for et cafébesøg fik mulighed for at gå en dejlig tur i skoven, var jeg godt tilfreds. Også i den forstand havde jeg nok selv bestilt alle disse afbud, dvs. i hemmelighed ønsket dem.

Samlet set vil jeg derfor sige, at skæbneforståelse, empati og selvindsigt indgik i at skabe et lyst og positivt tankeklima. Det er værd at bemærke, at det foregik på en helt anden måde end ved “positiv tænkning”, som ellers er designet med henblik på at opnå noget tilsvarende.

Positiv tænkning

Siden Louise L. Hay introducerede positiv tænkning i 1980’erne, har utrolig mange mennesker forsøgt at forandre deres liv ved hjælp af den metode. Den fik stor udbredelse og havde enorm betydning indenfor alternativ psykologi og New Age.

Meget ofte har man imidlertid bedrevet positiv tænkning som en slags mantra, hvor man dagligt brugte nogle minutter eller mere på at gentage bestemte sætninger, de såkaldte ”bekræftelser”.

Det har formentlig en godgørende effekt, men måske virker det bedre for nogle end for andre. I en situation, som den jeg har berettet om herover, forsøger jeg at tænke positivt, og jeg sætter min vilje ind på det.

Men personligt oplever jeg også, at det har sin begrænsning, og jeg havde næppe været i stand til at forandre de svære tankeklimaer med positive bekræftelser alene.

Bekræftelser er ikke så effektive for mig med mindre, de afføder et nyt syn på en given situation. Men heri indgår også læring, dvs. at jeg er blevet i stand til at se og opfatte den situation på en ny måde.
Hvis du blot gentager nogle bekræftelser, så mener jeg, at det har karakter af ”selv-suggestion” – det er lidt som, at du forsøger at bilde dig selv ind, at noget er på en bestemt måde, fx med sætningen ”jeg er værd at elske”, som jo skulle modvirke mindreværd.

Hvis du siger den sætning tilstrækkeligt mange gange, skulle det angiveligt virke sådan, at du rent faktisk begynder at tro på, at du er værd at elske – så det kan i bedste fald føre til, at du ”tror” noget nyt.

Men hvis du derimod i kraft af en erkendelse kommer til at indse, at du er værd at elske, så mener jeg, at det forankrer sig og får en blivende effekt.
Sådanne nye forståelser er efter min opfattelse det, der skal til, hvis vi virkelig vil skabe forandringer i vores følelsesliv.

Jeg konkluderer, at nye perspektiver transformerer følelser. Men ikke nok med det. For udover at vi altså således kan få det bedre med det, der sker, så kan vi også i kraft af, at vi forandrer vores tankeklimaer, afgive nye bestillinger – dvs. vi får gradvist mulighed for at erfare noget nyt og bedre fra livets store menu over oplevelser og relationer. På den måde får vi desuden mere overskud til de relationer, fordi vi ikke længere bruger al energi på os selv, vores knuder og komplekser.

Tags:

You Might also Like