LOADING

Type to search

Religiøse ritualer opdaget hos aber

Torben Hedegaard 16. oktober 2018
Share

Under overskriften ”Beder chimpansen til Gud?” bragte TV2 i 2016 en nyhed på deres hjemmeside om aber, der tilsyneladende udfører religiøse ritualer. I det vestafrikanske land Guinea-Bissau var der rygter om, at chimpanser i skoven havde en mærkelig og uforklarlig adfærd.

En gruppe forskere fra Max Planck Instituttet i Leipzig satte sig for at undersøge sagen nærmere ved at opstille fotofælder ved udvalgte træer. De gjorde det ikke kun i Guinea, men i flere lande i Vestafrika, hvor de opdagede den samme adfærd. TV2-artiklen beskriver det sådan:

”Chimpansen nærmer sig det hule træ, hvor der ligger en stenbunke foran eller inden i stammen. Enten har aben en sten i hånden, eller også samler den en sten op. Dernæst kaster aben stenen ind mod træet eller slår den hårdt mod stammen. Når stenen er kastet, udstøder chimpansen et skrig, og nogle gange trommer chimpansen på den nederste del af træstammen med hænderne. Derefter løber aben væk.”

Chimpanser har fyldt sten i et hult træ. Foto: MPI-EVA PanAf/Chimbo Foundation / MPI-EVA PanAf/Chimbo Foundation. Gengivet fra tv2.dk.

Forskerne tolker chimpansernes opførsel som et religiøst ritual, eller at de har en form for religion. Man ved fra arkæologiske fund, at stenbunker i årtusinder har markeret helligdomme og begravelsessteder for mennesker. I Danmark kender vi stendysser i form af gravmæler fra stenalderen. Forskerne har konstateret den mystiske adfærd i fire chimpansesamfund i Vestafrika, men i andre chimpansesamfund finder den ikke sted. Det er primært hanner, der gør det.

Måske har vi fundet det første bevis for, at chimpanserne laver en slags helligdom. Indfødte vestafrikanske folk har stensamlinger ved hellige træer. Sådan nogle menneskeskabte stensamlinger bliver set over hele verden, og de ligner det, vi har set her, uhyggeligt meget,” skriver en af forskerne, Laura Kehoe, fra Humboldt Universitetet i Berlin.

Religiøsitet som en organisk funktion

Forskernes opdagelse stemmer overens med Martinus’ analyser af det religiøse instinkt, som Martinus forklarer er en organisk indbygget funktion i det levende væsen. Det religiøse instinkt gør, at vi tror på højere magter og en usynlig verdens eksistens:

”Naturmenneskene havde en urokkelig instinktiv fornemmelse af en usynlig verdens eksistens, oven i købet befolket med levende væsener. De var endog helt sikre på, at i denne usynlige verden eksisterede der væsener, som var endnu mægtigere end de fysiske væsener, både på godt og ondt. Guder og gudinder, engle og djævle, skytsånder og dæmoner opfyldte deres forestillingsverden. Og ganske vist var alle disse åndelige væsener så at sige ”skabt i menneskets billede” i den forstand, at menneskets forestillingsevne og fantasi gjorde sig gældende, når det dannede sig billeder af dem for at tilbede dem eller digte myter og fortællinger om dem. Derfor har man i senere tider ment, at en åndelig eller usynlig verden med usynlige væsener udelukkende var et produkt af primitive menneskers fantasi. Men millioner af mennesker har ikke gennem årtusinder kunnet leve og dø i troen på noget, der overhovedet ikke eksisterer. Troen er en evne, og en evne kan ikke eksistere uden at være en organisk funktion. Og da en organisk funktion umuligt kan blive til uden en påvirkning fra naturen, må naturen have påvirket de levende væsener således, at denne evne er blevet til. Den åndelige verden er ikke en ”opfindelse” af primitive mennesker, den er ikke et produkt af deres fantasi. Men derimod er menneskets tro på den åndelige verdens eksistens et produkt af den påvirkning af stråler og bølger, som menneskene på denne klode har været udsat for i form af kosmiske impulser, lige siden de som primitive dyre-mennesker begyndte at kunne skelne bevidst mellem ”jeg” og ”det”.”
(Citeret fra artiklen ”Sten, vand, luft og ånd”, senest bragt i Kosmos nr. 2, 2009)

Når chimpanserne i Guinea-Bissau kaster sten i hule træer, er det altså et første primitivt udslag af deres religiøse instinkt. Deres indre organiske anlæg for at kunne tro på det overnaturlige er, som Martinus beskriver det, ved at blive vækket til live af ”kosmiske impulser”. Chimpansen er næppe bevidst om, hvad den foretager sig, men i takt med at den udvikler sig til menneske, vil dens forestillingsevne på det religiøse område også udvikle sig, og det religiøse instinkt vil ikke længere komme til udtryk som stenbunker i hule træer, men som overdådigt udsmykkede templer, moskeer, kirker og andre helligdomme, hvor Guddommen kan hyldes og tilbedes.

Kilde: TV2 Nyhedernes hjemmeside, 6. marts 2016. Der er billeder og videoklip på denne web-adresse: http://nyheder.tv2.dk/udland/2016-03-05-beder-chimpansen-til-gud-ritual-ved-hult-trae-forbloeffer-forskere, hvor du kan læse hele artiklen med links til forskernes studier.

Tags: