LOADING

Type to search

Et kig ind i GRAND KURSUS

Kosmos 10. november 2018
Del

Et kig ind i Grand Kursus

I 1955 besluttede Martinus at skabe en fuldstændig gennemgang af verdensaltets kosmiske analyser i form af 15 foredrag. Foredragene blev optaget på bånd og i 2018 overført til 15 kapitler i bogen Grand Kursus – Det evige verdensbillede.

Læs Ole Therkelsens artikel om tilblivelsen af bogen Grand Kursus (pdf)

Her på KOSMOS WEB bringer vi de originale lydfiler fra Martinus’ foredragsrække. Vi vil uploade et hver måned, og de vil kunne findes herunder.

Nederst på siden bringer vi artiklen Et kig ind i Grand Kursus (KOSMOS NR. 1 – 2019)

mic

Et kig ind i Grand Kursus

I 1955 besluttede Martinus at skabe en fuldstændig gennemgang af verdensaltets kosmiske analyser i form af 15 foredrag. Foredragene blev optaget på bånd og i 2018 overført til 15 kapitler i bogen Grand Kursus – Det evige verdensbillede.

Vi bringer her et uddrag fra kapitel 11 om Bønnens mysterium, der har denne introduktion:

For at forstå bønnen må man finde Gud. Gud i makrokosmos, mellemkosmos og mikrokosmos. Bønnen er en medfødt naturkraft. Uden bøn ingen bevidst forbindelse med Gud. Formålet med bønnen er ikke dette at blive fri for lidelserne, men dette at få kraft til at tage lidelserne. Gud som det faste punkt.

Udvalgte stykker fra kapitel 11, Bønnens mysterium

Verdensaltet er en stor organisme, der består af mange organismer
394.
 I den kristne tro og i de religioner, der ligger på samme højde som den kirkelige kristendom, er man mere indstillet på en guddom, der er et isoleret væsen oppe i himlen. Men Gud kan jo ikke være sådan et isoleret væsen, der sidder oppe i himlen og hjælper alle levende væsener. Sådan er det jo ikke. Igennem mine kursus har De jo lært at se, at hele verdensaltet er en stor organisme, der består af en hel masse organismer.

Organismer er redskaber for tilkendegivelse af bevidsthed, og bevidsthed er tilkendegivelse af ånd, og ånd er jo tanker, der er viden og uvidenhed, det er altså mentalitet. Når vi ser på alle de levende væsener, ser vi, at de tilhører hver sin art eller race, der hver har sine særlige organismer, beregnet på særlige manifestationer. Disse særlige manifestationer befordrer så et eller andet i verdensaltet. Menneskene befordrer jo en hel del her på jordoverfladen. Myrerne befordrer noget på deres måde, planterne befordrer noget på deres måde, og således udfører alle de forskellige væsener en bestemt slags funktion, de er en slags kosmiske håndværkere. De udfører hver deres særlige manifestation, som er nødvendig i den store verdensproces, i den store verdenshusholdning. Det er denne husholdning, som skal bringe alle levende væsener til at komme til at leve i Guds billede.

Alle disse levende organismer har et jeg, og igennem mine analyser af dette jeg forstår vi, at det er noget, der ikke kan deles. Det er ikke noget, der er timeligt, det er noget, der er. Derfor er alle jeger det samme element. Jeget i Dem, jeget i mig og jeget i alle de øvrige væsener i verden, danner tilsammen et eneste stort element. Det er det faste punkt, det eneste eksisterende faste punkt i verden. Der er ikke noget andet fast punkt, men derudfra dirigeres så alt det, der er i bevægelse, kloder, verdener, sole, mælkeveje og alt, hvad vi nu kender af naturen. Alt, hvad vi kender af den materielle verden, dirigeres fra dette faste punkt.

Det faste punkt og det foranderlige
395.
 Det, vi kalder faste punkter, er jo ikke faste punkter. Jeg står godt nok her på et fast punkt, men alting er under bevægelse. Om en million år er der ikke noget af det, der ser sådan ud, som det gør nu. Da har det hele forandret sig, det er ikke fast. Men mit jeg er det samme. Deres jeg er det samme, det eneste, der er forandret, er bevidstheden og interessesfæren. Organismen er jo beregnet til at skulle lave noget helt andet, den må rette sig efter interessesfæren. Organismen bliver dannet efter de interesser, længsler og ønsker, vi har.

Vi forstår nu, at dette jeg bag ved os kun er adskilt fra andre jeger ved den organisme, jeg er i, og ved min overbevidsthed. Overbevidstheden danner et slags skel. Inde i min overbevidsthed er mit jeg, og denne overbevidsthed danner ligesom dette skel, ved hvilket jeg bliver adskilt fra de andre. Overbevidstheden danner igen underbevidstheden, til hvilken vore åndelige legemer hører. Underbevidstheden danner jo dags- og natbevidstheden. Når vi er vågne, hører vort fysiske legeme til dagsbevidstheden. Når vi sover, hører den fysiske krop til vor underbevidsthed, for da er vi bevidste i den åndelige verden.

Men vi er altså alle bundet til dette faste punkt, som arbejder igennem disse forskellige overbevidstheder og derved ned igennem de underbevidste legemer og ind i det fysiske legeme, som så igen kommer til at danne den fysiske verden. Det er altså Guddommens funktioner. Når nu vi forstår, at Guds jeg er det samme jeg som i alle de forskellige væsener, vi møder, forstår vi jo, at der er det samme element bag ved dem alle. Da det er jeget, der dirigerer disse legemer, er det hele Guds manifestationer. Vi siger nok, at det er Hansen og Jensen osv., men det er jo kun redskabet, der har det navn. Bagved eksisterer det evige væsen. Det kan ikke evigt hedde Jensen, det kan ikke evigt være i denne organisme, men det er evigt fremtrædende som en individualitet med et jeg, der er uadskilleligt fra Guddommens jeg.

Gud er til stede alle vegne
396.
 Man må komme til at forstå, at Gud er til stede alle vegne, og derved bliver Gud ”allestedsnærværende”. Når man kommer til at fornemme det, får man jo en helt anden ærbødighed for alt det, man møder. Man får respekt for livet, ligegyldigt i hvilket væsen, det så end fremtræder, om det er i et menneske, i en regnorm eller blot i en blomst, det er ligegyldigt. Man får en vældig respekt for livet, fordi det jeg, der dirigerer blomsten, får dens farver frem, får frugterne frem, er Guds jeg. Plantens jeg er nok adskilt, det må åbenbare sig som en særlig individualitet, men det er Guds jeg, det er bundet til.

Det er ligesådan med et menneske, om det nu er en røver, en bandit, som man kalder det, eller det er en helgen, så er Guds jeg bagved. At vi har en vis antipati mod røvere og banditter, er jo grundet på en overtro. Hvis vi får den rette forståelse om røvere og banditter, ved vi jo, at det er underudviklede væsener. De er nødt til at manifestere sig med de udslag, som er symptomet på det trin, de tilhører. At man så ligesom mod de vilde dyr må værge sig imod dem, er en anden side af sagen. Det er det, menneskene vil kunne komme til at gøre på en meget mere retfærdig og fuldkommen måde, end de gør i dag. Det er noget, der hører fremtiden til.

Overalt er det Gud, der manifesterer sig. Hvordan skulle Gud vise et menneske en bandit eller en forbryder, hvis der ikke fandtes forbrydere? Hvordan skulle Gud kunne vise en bestemt slags manifestationer, hvis Gud ikke havde redskaber til at vise det? Hvordan skulle Gud tale med en myre, hvis der ikke var andre myrer, den kunne forstå? Hvordan skulle Gud tale til et menneske, hvis der ikke var andre mennesker, Gud kunne tale igennem? Hvordan skulle Gud tale til Dem og fortælle Dem disse kosmiske ting uden igennem et menneske som mig?

Vi skal til at lære at forstå, at de mange, mange forskelligartede manifestationer i verden er udtryk for, at det er Gud, der arbejder, at det er Gud, der taler. I virkeligheden er der kun Fader, søn og bevidsthed. I Bibelen står der ikke sønnerne og Faderen. Der står Fader, søn og helligånd. Faderen er jeget, og sønnen er det enkelte levende væsen. Det er jo meningen, at denne søn, denne individualitet, skal blive ét med Faderen, og at det skal ses som én Fader. Alle disse forskellige andre væsener i tilværelsen er Guds manifestationer. Der er godt nok mennesker som en selv, der er dyr, og der er planter, men det er ikke den endelige løsning, det er ikke slutfacittet. Det virkelige faste facit kan jo kun være der, hvor det hviler på det faste punkt. Indtil vi når dertil, arbejder, vibrerer og forandrer det sig. Man skal til det faste punkt, hvor der er total stilhed, der er jeget, og det er Guds jeg.