Spørg bare

SVAR:

Ja, vi møder vore kære igen efter "døden". Martinus har skrevet en pragtfuld artikel om det: "Korrespondancen mellem det fysiske og det psykiske plan". Du skulle næsten unde dig selv den glæde at læse den, den giver et fint svar på dit spørgsmål.
Du kan læse artiklen her på Web Kosmos
Jeg tror, du bliver glad af at læse den...
Du er altid meget velkommen med spørgsmål om dette fantastiske "Fremtidens verdensbillede".
mange venlige hilsener
Hans W.

SVAR:

Fra 1. januar 2019 udkommer Kosmos 4 gange årligt som et stort magasin i flot kvalitet. Tidligere udkom Kosmos 10 gange årligt som et mindre tidsskrift. Mængden af indhold er nogenlunde uændret. Desuden kan man nu besøge kosmosmagazine.net, hvor der er løbende opdateringer af artikler, videoer m.m. (Det er her du er nu!).
Og ikke at forglemme, så kan abonnenter fremover tillige læse Kosmos Magasinet i en digital udgave, på mobil, tablet eller pc.

Med venlig hilsen

Redaktionen

SVAR:

Lad os inden vi forsøger at besvare spørgsmålet først overveje, hvordan Martinus forstår formålet med karma. Karma er det princip, at alt bevæger sig i kredsløb, herunder også menneskets handlinger. I Livets Bog 7, stk. 2468, skriver Martinus: ”Det levende væsens jeg kan frit gøre, hvad det vil, men det må så til gengæld opleve virkningerne af denne dets viljeudløsning”.

Nogle af disse virkninger er behagelige og andre er ubehagelige. Netop dette at komme til klarhed over de ubehagelige virkninger for i fremtiden kun at manifestere handlinger, der har behagelige virkninger, er den overordnede opgave, som alle mennesker, på vores nuværende udviklingstrin, har. ”Al smerte og lidelse i verden er således et advarselssignal, en klokke, der ringer. Hvis det ikke var således, ville man gå imod en evig fortabelse, men det kan ikke lade sig gøre grundet universets særlige struktur” (Det Evige Verdensbillede 6, stk. 91.7).

Den grundlæggende drivkraft bag vores handlinger finder Martinus i vores begær og i Livets Bog 6, stk. 2281, skriver han: “Et væsens væremåde vil således i alle situationer uden undtagelse være identisk med virkninger af dets udløste fri vilje til sine begærs tilfredsstillelse”. Denne regulering er typisk uhensigtsmæssig, der hvor vi mangler erfaring eller evnen til at drage de rette slutninger af vores erfaringer. I den sammenhæng er et vigtigt princip, at udvikling af nye erfaringer ”… kan kun ske gradvis og foregår ikke i spring” (Bisættelse, kap. 143).

At ændre vores ernæringsform er altså, ligesom andre ændringer i vores levevis, en gradvis udviklingsproces, som ikke kan finde sted fra den ene dag til den anden. Dér, hvor vores ernæringsform er lidelsesbefordrende for os selv og andre, er det uundgåeligt, at vi kommer til at opleve konsekvenserne til det punkt, hvor den ikke længere er det. Men at det skulle blive værre, fordi vi har en teoretisk erkendelse, der går forud for vores nødtvungent langsomme og organiske udvikling af en ny praksis, har Martinus mig bekendt aldrig sagt noget om, og det ville heller ikke være logisk.

Med venlig hilsen
Karsten Jensen

SVAR:

Om man ser historiskt på saken så är ju ”Faders-begreppet” nära knutet till den person som bl.a. lärde oss att be bönen ”Fader vår”. Om sin och sin egen saks nära relation till upphovsmannen till denna bön skriver Martinus bl a:

Det har blivit vår uppgift att bestyrka Kristi kosmiska uttalanden och att rättfärdiggöra hans mission och därmed vara med om att frigöra hans kärleksfulla och gudomliga uttalanden från all den övertro och allt det missförstånd som i dag praktiseras i hans namn. (Livets Bog 7 stycke 2621).

Därför var det viktigt för Martinus att också kunna ge en kosmisk förklaring till detta ”Faders-begrepp” och visa att det kosmiskt sett inte är ett könsbundet begrepp, liksom han också förklarar att Bibelns Adam, det maskulint klingande namnet till trots, inte var ett maskulint utan ett dubbelpoligt väsen. Och liksom Martinus eget begrepp ”moderenergin” inte syftar på en feminin energi, utan på den samlade världsenergi som yttrar sig i de kosmiska grundenergier han kallar instinkt, tyngd, känsla, intelligens, intuition och minne.

Man kan säga att Martinus genom sin egen användning av och analys av både faders- och modersbegreppet har ”polförvandlat” dessa begrepp från enpolighet till tvåpolighet! Och att det var det som förmodligen var meningen med att han använde dessa begrepp, även om det naturligtvis kan sticka en del moderna läsare i ögonen. Men det torde vara ett övergående problem, eftersom hans analyser i allt och överallt visar på balansen mellan det maskulina och det feminina, och den därav alstrade allkärleken, som hela världsalltets grundton!

Med vänlig hälsning
Olav Johansson