LOADING

Type to search

NYT KOSMOS FALDER SAMMEN MED NEW AGE-BOOM

Jacob Kølle Christensen 23. december 2018
Del

Såvel relanceringen af Kosmos og væksten i spirituel interesse er børn af et paradigmeskift, der får den vestlige verden til at syde og boble af åndelig innovation.

Det summer af aktivitet på det danske Martinus Institut, som håndterer den åndsvidenskabelige forfatter Martinus’ værker. Her udgives og oversættes som aldrig før, og instituttets tidsskrift Kosmos er netop blevet lanceret i en opdateret form, jf. nærværende sider.

Instituttets fremstød sker sideløbende med, at New Age vokser ind i en ny fase. New Age er svær at definere entydigt, men udspringer af teosofi og fik efterhånden folkelig appel i sidste del af det 20. århundrede. I dag forbindes New Age ofte med de ydelser, der tilbydes på Krop-Sind-Ånd messer, fx astrologi, healing, yoga og meditation.

Allerede i 2006 udgjorde New Age langt den største gruppe i kategorien ”nye religioner i Danmark” ifølge religionsforsker Rene Dybdal Pedersen. Tendensen er den samme i hele Norden, fx viser undersøgelser fra Sverige, at mere end hver tredje under 24 år tror på reinkarnation.

Kosmos i en forandringstid

Jeg har som rådsmedlem for Fonden Martinus Åndsvidenskabelige Institut siden 2009 været med til at iværksætte en del nye initiativer, og det er opløftende og inspirerende arbejde, for der er fremdrift i det åndelige.

Sådan noget har jeg også hørt andre sige, så i anledning af relanceringen af Kosmos satte jeg instituttets direktør, Per Jan Neergaard, i stævne for at høre lidt mere om hans oplevelser med arbejdet. Per Jan beskriver de seneste tiltag, herunder Kosmos-relanceringen, som sket i medvind:

”Vi har fået tilført flere resurser – kvalificerede frivillige og store pengedonationer har fundet vej til os, særligt i 2017 og 18. Denne udvikling er sket parallelt med væksten i spirituel interesse i vores del af verden, særligt Nordeuropa og USA synes at emme af åndelig nysgerrighed og virkelyst. Da oplaget for Kosmos imidlertid er gået ned i samme periode, er det på høje tid, at fremdriften også bliver brugt på at tilpasse bladets form til dagens læsere.”

Jeg spørger Per Jan, om han ser nogle ligheder mellem Martinus og New Age, det mener han:

”Ja, selvom New Age har en anden baggrund end Martinus’ åndsvidenskab, så beskæftiger de sig med samme tema, nemlig de åndelige principper bag tilværelsen, både New Age og åndsvidenskaben forsøger at svare på det samme: Er livet evigt? Hvad er meningen med lidelsen? Er universet kærligt? Martinus var grundlæggende inspireret af menneskehedens store spørgsmål, og det er kvalitets-New Age også.”

Martinus oprettede sit institut for ”at fremme den frie åndsvidenskabelige forskning og at udbrede kendskabet til dens resultater til gavn for åndeligt interesserede mennesker i alle lande”, som der står i instituttets første love fra 1956. Et af de væsentligste redskaber for denne udbredelse er netop tidsskriftet Kosmos, der udkom med sit første nummer i 1933, året efter første bind af Martinus’ hovedværk, Livets Bog.

Kosmos skulle rapportere om ”sociale og humane fremskridt, nye naturvidenskabelige opdagelser, fremskridt indenfor teknik og økonomi, – kunst, religion, litteratur o.m.a., alt sammen så vidt muligt formet sådan, at det forbindes med det nye kosmiske verdensbillede.” (Martinus’ brev til I.G. Hannemann 1952).

Men hvad er dette ”nye kosmiske verdensbillede” egentligt for noget? Martinus forklarede, at menneskeheden periodisk gennemgår bevidsthedsmæssige forandringer, det kaldte han også ”verdensimpulser”, og som Martinus skriver i sit brev til Hannemann, er det Kosmos’ opgave at ”påvise den nye verdensimpuls’ indflydelse i jordmenneskers liv og naturen”.

Ikke-sekterisme, åndsforskning og humanitet

Det lyder måske lidt hypotetisk, at vi bliver ”mere åndelige”, men de åndsvidenskabelige tanker er faktisk ved at blive en fast del af nutidens folkereligiøsitet. I antologien ”Handbook of the Theosophical Current” (2013) af professor i religionshistorie, Olav Hammer, og ph.d. i religionshistorie, Mikael Rothstein, fremgår, at grundingredienserne i den teosofiske opskrift på sandheden, såsom clairvoyance, auraer, reinkarnation, karma, evig sjælelig udvikling osv., har fået lige så stor betydning for den vestlige tænkning som ophøjelsen af kristendommen til statsreligion i det 4. århundrede og den protestantiske reformation i det 16. århundrede.

Yoga og meditation har fundet vej ind i den moderne, vestlige kultur


Uanset hvordan de spirituelle idéer fandt vej ind i den vestlige forestillingskreds, så er det en realitet, at de nu breder sig ad de moderne elektroniske kommunikationsmotorveje med turbomotor og er ved at vokse godt og grundigt ind i vores almindelige vestlige vokabularium: ”god karma”, ”dårlig energi”, ”smuk udstråling”, ”forrige liv” og ”næste liv” er blot nogle få af de hverdagsudtryk, vi har arvet fra New Age.

Per Jan Neergaard afslutter vores samtale med at drage en interessant parallel mellem kerneværdierne i New Age og Martinus’ åndsvidenskab:

”New Age synes at fortælle om en nyreligiøs bevidsthed, hvor vi designer vores egen, helt private religion, der måske er tættere på vores personlige erfaringer. Vi vil have frihed til at sammensætte vores eget verdensbillede. Vi vil have plads til, at flere kan give forklaringer, og vi vil have mulighed for at vælge til og fra. Martinus’ åndsvidenskab fortæller om nøjagtigt det samme, vi bliver mere selvstændigt tænkende og analytiske, og Martinus opfordrer os til kun at godtage det, vores erfaringer og logik bekræfter, og lade resten ligge. De to verdensforståelser har samme grundfilosofi: ikke-sekterisme, åndsforskning og humanitet, selvom der naturligvis er forskelle.”

Tags: